Gå til indhold
Denon
Soundbar

Denon Home Sound Bar 550

3.999,-stk
På lager. Leveringstid 1-2 hverdagePå lager. Leveringstid 1-2 hverdage
  -
Varen indgår i system/pakke
Få stor og flot lyd med surround-fornemmelse til dit TV – og få et helt univers af trådløs HEOS multirums-musik med i købet!
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Denon Home Sound Bar 550 – letbetjent EISA-vindende soundbar-højtaler med god surroundlyd

  • Surround-fornemmelse uden ekstra højtalere (inkl. Dolby Atmos)
  • Kan udbygges med trådløse surround-højtalere og trådløs subwoofer
  • Indbygget HEOS multirum, Bluetooth og AirPlay 2
  • Nem i opsætning og daglig brug
  • Kompakt og elegant design (bredde kun 65 cm)

Denon Home Sound Bar 550 er en kompakt og avanceret soundbar, som vil forbedre din TV-oplevelse, uden at du får et stort anlæg med tilhørende højtalere ind i din stue. Det elegante design med vævet stoffront er afsluttet med en topplade i glas. Her kan du klare de daglige funktioner med touch betjening, der lyser op, når din hånd nærmer sig soundbaren.

Du får en god surround-fornemmelse til film og serier, samt en flot og fyldig lydkvalitet, som også gør trådløs musik til en ren fornøjelse. Og hvis det skal være endnu bedre, kan du tilføje både trådløse HEOS surround-baghøjtalere og en trådløs HEOS subwoofer.

Home Sound Bar 550 vandt den eftertragtede EISA-pris 2022-2022 som bedste produkt i kategorien ”Smart Soundbar”. Det beviser, at du får ualmindelig meget kvalitet for pengene her.

Smarte muligheder med HDMI

Via HDMI og den indbyggede processor kan Denon Home Sound Bar 550 håndtere et Dolby Atmos eller DTS:X lydsignal fra dit TV og udnytte refleksionerne fra vægge og loft til at skabe et surround-lydbillede med virtuelle bag- og højdekanaler. Selvom det stadig ikke er en ægte multikanals hjemmebiograf, får du en overraskende god surround-effekt uden samtidig at få anlæg, højtalere og tilhørende kabler ind i stuen.

HDMI-tilslutningen giver dig samtidig helt problemfri betjening. Soundbaren tænder og slukker selv sammen med TV’et, og du kan styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernkontrol. Det hele kører automatisk, så du kan koncentrere dig om at nyde den gode lyd.

Lækre trådløse musikoplevelser med HEOS

Via din smartphone/tablet og den brugervenlige HEOS app har du adgang til hele det trådløse HEOS-univers, inklusive musiktjenester (Spotify Connect, TIDAL m.fl.) og du kan styre al din musik både på Denon Home Sound Bar 550 og på trådløse HEOS-højtalere og musikstreamere i resten af dit hjem. HEOS-appen giver dig totalt overblik over al din musik med albumcovers og alle funktioner.

Du kan placere Denon Home Sound Bar 550 på en hylde sammen med dit TV eller hænge den op på væggen via det integrerede nøglehuls-beslag. Der medfølger en monterings-skabelon, som gør det meget lettere at bore hullerne præcist og få et perfekt resultat.

Denon Home Sound Bar 550 fås i sort finish. 

Denon HEOS – et trådløst og komplet hi-fi-streamingsystem til hele dit hjem

HEOS er et komplet og fleksibelt multirums hi-fi-streamingsystem. Det er udviklet af Denon, som er en af verdens ældste og mest hæderkronede hi-fi-producenter. HEOS leverer en kombination af lydkvalitet, teknologi og unik fleksibilitet, som er helt i top på et spændende og hastigt voksende marked.

I dag kan du vælge mellem en lang række Denon-produkter med indbygget HEOS, heriblandt stereo- og surroundreceivere, TV-soundbars, musikstreamere og trådløse højtalere. Med dette system kan du fylde hele dit hjem med trådløs musik i høj kvalitet, og du kan let og elegant app-fjernbetjene det hele fra din smartphone eller tablet (iOS/Android).

Da HEOS i høj grad er et software-baseret produkt, kan du også se frem til en række nye funktioner hen ad vejen, for eksempel integration af flere musiktjenester. Disse opdateringer vil blive gjort tilgængelige over nettet, efterhånden som de bliver klar. På denne måde bliver dit HEOS-system bedre og bedre hen ad vejen – helt automatisk!

Unik og suveræn integration med Denon hi-fi-systemer

HEOS er skabt til at integrere suverænt med eksisterende Denon stereo- eller surroundanlæg. En lang række modeller har allerede fået indbygget HEOS, men ellers kan du nemt og hurtigt tilføje en trådløs HEOS Link musikstreamer til din forstærker eller receiver.

HEOS Link sørger selv for at tænde for anlægget, når du aktiverer HEOS-appen. Oven i købet kobler den til forstærkerens/receiverens egen volumenkontrol, så alt kan styres fra appen. På denne måde får du både den fulde brugervenlighed fra det trådløse system og den høje lydkvalitet fra et rigtigt hi-fi-anlæg. En unik og gennemtænkt detalje, som løfter din HEOS-oplevelse ind i topklassen.

Nyd alverdens musik via Spotify Connect, TIDAL og meget mere 

HEOS er fuldt integreret med streamingtjenesterne TIDAL, Deezer m.fl, og du får også Spotify Connect, så du kan køre mange millioner musiknumre fra den samme Spotify app, som du kender i forvejen fra din smartphone eller tablet. Du kan også lytte til tusindvis af internet-radiostationer, og du kan tilslutte et eksternt USB-lager (USB-nøgle/harddisk) eller en analog lydkilde og streame musikken herfra ud på hele dit HEOS-system.

HEOS app – trådløs brugervenlighed i særklasse

HEOS er skabt til wi-fi og trådløs betjening via den gratis HEOS-app (Apple iOS/Android), så hvis du i forvejen har en smartphone eller tablet, er du allerede klar til at nyde din musik med en brugervenlighed, du aldrig har set bedre.

Uanset om du spiller musik fra din egen samling eller via nettet, har du alting lige ved hånden via appen. Den lækre brugerflade giver dig et fremragende overblik, og med albumcovers og tydelig information om numre, albums og kunstnere er det en ren fornøjelse at gå på opdagelse i mulighederne.

HEOS har selvfølgelig tænkt hele familien ind i betjeningen. I mange andre streamingsystemer er hele familien fælles om samme opsætning, playlister og spillekø osv. I HEOS kan hver bruger få sin helt personlige brugerkonto. Så når du starter HEOS, ser du kun dine egne playlister, dine favoritter, din historiske spillekø, din Spotifykonto med dine playlister osv. Og omvendt, hvis familiens teenager logger på HEOS fra sin enhed, vil han/hun se sin egen historik, foretrukne indstillinger osv.

Hurtig og nem opsætning

HEOS er nemt at sætte op, også selvom du ikke er specielt interesseret i computere og netværk. Når du første gang sætter en HEOS-enhed op, skal du bare have adgangskoden til dit trådløse netværk ved hånden – så er opsætningen i langt de fleste tilfælde hurtigt og smertefrit overstået. Alle efterfølgende HEOS-enheder tilføjes lynhurtigt helt uden netværkskundskaber og koder. Hvis du alligevel skulle få brug for hjælp, står vi naturligvis klar i HiFi Klubben.

Trådløs hi-fi i hele dit hjem

HEOS er også et fremragende multirums-musiksystem, som kan sende musik ud i ethvert hjørne af dit hjem. Du vælger bare en passende HEOS-højtaler eller musikafspiller – så har du kvalitetsunderholdning i stue, køkken, soveværelse, kontor, børneværelse, badeværelse m.m. Kun fantasien og økonomien sætter grænsen, og HEOS begrænser ikke dit kvalitetsniveau. Du kan fuldstændigt selv bestemme, hvor godt dit stereoanlæg eller din hjemmebiograf skal være. Det er bare at vælge frit på hylderne blandt Denons mange stereoforstærkere eller hjemmebio-receivere.

Fra din app-fjernbetjening styrer du musikvalg og lydniveau individuelt for hvert rum, men du kan også vælge at spille den samme musik i hele huset. Eller slå flere rum sammen i grupper, f.eks. i en voksen- og børneafdeling.

HEOS kræver ikke indbygning eller kabeltræk fra rum til rum, så du kan hurtigt udvide systemet til flere rum, og hvis du en dag skal flytte, kan du i et snuptag pakke det hele ned og tage det med dig. Er du i gang med at bygge nyt eller bygge om, kan du alternativt vælge at trække højtaler- og netværkskabler i væggene og placere alle nødvendige afspillere og forstærkere centralt i et teknikrum. HEOS giver dig alle muligheder.

Vær opmærksom på, at HEOS giver dig mulighed for at vælge mellem to forskellige standby-indstillinger, netværk-standby og dvale (deep standby). Hvis din afspiller altid skal være klar til brug – for eksempel til TV eller hovedanlæg i stuen – vælger du den første indstilling.

I de rum, hvor du ikke har brug for at spille musik så tit, kan du vælge dvale. Så skal du lige trykke på afspilleren og vente et øjeblik før brug, men standby-forbruget ryger til gengæld helt ned under 0,5 watt, ligesom f.eks. på Denons miljøvenlige surround-receivere. Det er absolut noget, der er med til at gøre din elregning mere grøn i længden.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Meget flot lydkvalitet for en soundbar-løsning
  • Kompakt og elegant design (bredde kun 65 cm)
  • Eksklusiv finish med vævet stoffront og topplade i glas inkl. touch-kontrol
  • Surround-fornemmelse uden ekstra højtalere (inkl. Dolby Atmos)
  • Kan udbygges med trådløse surround-højtalere og trådløs subwoofer
  • Indbygget HEOS multirum, Bluetooth og AirPlay 2
  • Nem opsætning og brugervenlig app-kontrol
  • Automatisk tænd/sluk sammen med TV
  • Forberedt til stemmestyring (Google Assistant / Amazon Alexa)
  • Lydstyrke kan styres fra din eksisterende TV-fjernbetjening
  • Understøtter Spotify Connect, TIDAL, Napster, Deezer, TuneIn internetradio m.fl.
  • Fuld HDMI-tilslutning inkl. eARC
  • Afspilning af højopløst 24-bit lyd
  • Digital optisk og analog lydindgang (minijack)
  • Integreret vægbeslag (monteringsskabelon medfølger)
  • Fjernbetjening medfølger

Begrænsninger

  • Trådløs subwoofer er ekstratilbehør
  • Ikke indbygget Chromecast
  • Nogle større alternativer har mere råstyrke i lyden
  • Et ægte hjemmebio-system med separate højtalere vil stadig give højere lydkvalitet

Reviews

Videoer om Home Sound Bar 550

Tilbehør til Denon Home Sound Bar 550

Tekniske specifikationer

TeknologierAlexa, Dolby Atmos, Google Assistant, Heos By Denon
StreamingtjenesterSpotify, Tidal, Qobuz, Deezer, Napster, Tunein
StemmestyringVia ekstern smarthøjtaler

Anmeldelser


4.7
37 anmeldelser
5
24
4
13
3
0
2
0
1
0
Willem
Holland
4/6/2024

God tilføjelse til tv'et

Willem
Holland
Jan
Holland
4/1/2024
Jan
Holland
Willem
Holland
3/25/2024

Topsælger ved, hvad han taler om

Willem
Holland
Mads
Danmark
3/20/2024

Super fin soundbar med god lyd. Dog lidt irriterende, at der er 1 sekunds forsinkelse på lyden, når man starter et nyt program/serie/video op.

Mads
Danmark
Jens
Danmark
3/10/2024
Jens
Danmark

Anbefalede produkter