Farvepsykologi: Hvordan påvirker farver os?

Farverige huse

Inden du beslutter dig for, hvilken farve du skal male rummet med, bør du tænke lidt over, hvad farverne egentlig gør ved os. De farver du har i dit hjem kan uden tvivl påvirke både trivsel og humør!

De fleste ved inderst inde, at farver kan have stor indflydelse på humøret. Ikke desto mindre er det noget, man ofte glemmer i hverdagen. I praksis bliver vi overvældet af farver, hvor end vi er, og så er det nemt at glemme, hvor vigtige de egentlig kan være.

Overvejer du at male derhjemme, bør du uden tvivl sætte dig lidt ind i, hvilken stemning de forskellige farver giver. Vi kigger nu nærmere på farvepsykologien!

Rød

Rød farve

Rød er en levende og passioneret farve. Denne farve kan vække følelser over hele spektret, og den er ofte forbundet med både lidenskab, vrede, skønhed og fare.

I mange kulturer er rød faktisk forbundet med lykke. Dette er helt anderledes end vores kultur, hvor rød ofte forbindes med vrede og fare.

Vælger du at male dele af huset rødt, vil du hurtigt mærke, at farven både er stimulerende og energirig.

I indgangspartiet kan det passe perfekt med en lys og energisk farve, mens den i soveværelset passer godt til dybe og varme røde toner.

For de af jer, som især gerne vil have en lidt ældre retrostil, er rød også et fantastisk valg!

Orange

Orange farve

Orange er uden tvivl en positiv farve. Faktisk hævder mange, at den også stimulerer appetitten.

Ønsker du et positivt og lidt legende udtryk i dit hjem, anbefaler vi, at du prøver dig frem med nogle orange elementer.

Forskning har også vist, at orange er en kreativ farve, og den passer derfor perfekt som komplementær farve på kontoret!

Gul

Gul væg med roser

Gul repræsenterer visdom og glæde og passer perfekt, hvis du har brug for lidt ekstra energi i rummet.

Flere hævder også, at en gul farve er med til at regulere døgnrytmen. Gul er trods alt solens farve, og med den vil du kunne mærke både glæde og kreativitet.

Da det er en farve, der virker stimulerende, kan det være en god idé at undlade den gule farve i soveværelset. Brug den sparsomt og placér gerne mindre elementer i rummet med stærke gule farver. Dette giver en livlig og positiv følelse til rummet!

Grøn

Grønne planter

Grøn er naturens farve og siges at have en afbalancerende og beroligende effekt på kroppen.

For mange kan varme, grønne toner minde om hyggelige hytteture og afslapning i skov og mark. Denne farve er derfor perfekt til dem af os, der trives bedst udendørs.

Generelt kan grønne farver bruges i næsten ethvert rum. En lysegrøn farve på væggene i stuen kan give indtryk af, at rummet er større, mens mørkegrønne toner i soveværelset kan give en afslappende og behagelig atmosfære.

Blå

Blå baggrund

Pastelblå farver fremstår både fredfyldte og rolige. En behagelig blå farve har simpelthen en beroligende effekt på os mennesker. Det er nok også grunden til, at mange vælger netop denne farve til soveværelset.

Blå er ikke kun velegnet til soveværelset. Vælg gerne en lys og livlig blå farve til entréen for at give gæsterne et positivt indtryk.

Forskerne hævder også, at blå kan mindske appetitten. Med andre ord er det ikke det bedste valg til køkkenet eller spisestuen!

Lilla

Lilla roser og stearinlys

Lilla er en sofistikeret farve, der kan gøre underværker for både kreativitet og glæde. Denne farve er også kendt for at være sexet.

Ønsker du lidt mere aktivitet i soveværelset, kan lilla derfor være et perfekt valg. Her anbefaler vi især mørke og varme nuancer!

Lyserød

Lyserød

Lyserød. Måske ikke drengenes yndlingsfarve, men hvis den bruges rigtigt, kan den faktisk se rigtig godt ud.

Den lyserøde farve er kendt for at kunne reducere aggression og er en positiv og legende farve. Perfekt til børneværelset!

Sort

En mørk farve på væggene kan bestemt være stilfuldt, men du skal stadig være lidt forsigtig med at bruge for meget sort og andre grå nuancer.

Hvis alle vægge er sorte, risikerer du, at rummet simpelthen vil føles lidt trist. Mørke farver kan også give indtryk af, at rummet er mindre, end det egentlig er.

En god tommelfingerregel er derfor at dedikere mindst én væg til en anden farve. Denne farve kan godt være lidt livlig og bør bryde det ellers mørke indtryk, man får i rummet.

Referencer